Frontpage Projects Game Development Posts

Final Fantasy VII Rebirth

Game Log

Thoughts

Final Fantasy VII Rebirth (aka Final Fantasy VII Remake 2/3) udgivet kun til The Sony PlayStation 5, er den mest veludførte remake jeg nogensinde har oplevet. Intet mangler; hvert eneste aspekt at Final Fantasy VII underserien er hevet ind og smagfuldt tilrettet originalens historie. Hvert eneste sekundt man ikke er i spillets åbne verden er overdådigt i stil, finess og komplethed.

Det er imponerende at jeg har så gode ord at sige om Rebirth når mine holdninger til Remake 1/3 var mere skrappe, for som tidligere nævnt er spillet akkumulerende: Næsten alt hvad jeg kritiserede i Remake 1/3 er til stede i en eller anden form i 2/3.

Skalaen på verden er meget større, og dens fulde størrelse er holdt skjult på verdenskortet. Det er ikke super relevant for spillere af originalen, men jeg sætter altid pris på når spil tilbageholder deres fulde størrelse. (Som for eksempel Elden Ring og Hollow Knight.) På sin vis er verdenen faktisk for stor: Spillet har 6 spilbare regioner, men størrelsen af disse varierer markant, fordi nogle af dem var næsten en eftertanke i originalen, men fordi der foregår kritiske scener i den region har de i visse tilfælde skulle opfinde et helt regionsdesign fra bunden af. Det bedste eksempel her er Gongaga, en fabelagtig jungle, kritisk at inkludere for lore årsager, men med minimalt plot i dette spil.

Tror ikke man burde spillet dette spil uden at have spillet originalen; R2 og OG er for meget i diskussion til at kunne sige "bare spil denne." Det lyder måske urimeligt, men altså, R1-R3 kommer til at tage dig mindst 120-200 timer; i det perspektiv skal originalen bare anses som R0.